m

Tobias Hyldeborg

Facebooks chat-system har gjort programmer som Messenger overflødige, i takt med at alle vennerne er på Facebook, og at det er en smule nemmere at finde venner ved hjælp af deres navne, og ikke deres mail-adresse.

De fleste ved godt, at Facebook er lidt strenge når det gælder dit privatliv – De gemmer nemlig det meste af det du laver på siden, så de kan udbyde mere effektiv annoncering for virksomheder.

Indtil nu har Facebook dog ikke vovet sig ud i at snage i vores “private” chat-samtaler på Facebook, men det er altså hermed ændret.

Det vil som sagt blive brugt til at give dig mere relevante reklamer. Det vil fungerer på det måde, at hvis du sidder og chatter med en ven om den nye iPad 2, vil det automatisk dukke iPad 2 reklamer op ude i siden, hvor Facebooks reklamer er placeret.

Det skal dog siges, at det ikke er sikkert at DU er blevet overvåget i dine chat-samtaler af Facebook endnu, da det (indtil videre) kun er 1 % af Facebooks brugere, Facebook har brugt i dette forsøg.

Det vides endnu ikke om dette bliver globalt, og standard fremover. Til Facebooks forsvar skal siges, at de (selvfølgelig) ikke læser dine samtaler igennem slavisk, men kun kigger efter brand og virksomhedsnavne.

Personligt kan jeg kun se det positive dette nye tiltag. Jeg har ikke noget imod at de kigger i min chat-historie efter brands, og nu når vi er tvangsindlagt til at se på reklamer på Facebook, hvorfor så ikke få nogle relevante i forhold til noget som ikke interesser os?

Skriv et svar