Personlig branding – Online & offline

Det er ingen hemmelighed at jeg går meget op i personlig branding og PR i en vis grad, når det kommer til, hvordan jeg fremstår på internettet. Herunder sociale medier og min mere professionelle hjemmeside DanielNygaard.dk.

For nyligt åbnede jeg min blog daniellife.dk som et led i min proces i at adskille freelance-PR med personlig branding. Jeg udvider konstant mit professionelle billede, i takt med at jeg får flere klienter og bliver stillet flere udfordringer. Det medfører naturligvis at min profil udvides med endnu flere erfaringer og ekspertiser. Og web-integrator-branchen er efterhånden en branche der kræver mere erfaring end egentlig viden. Og naturligvis de rigtige kontakter. Derfor er personlig branding vigtigt, både på internettet og i virkeligheden.

Når jeg er online bruger jeg alle de former for sociale medier jeg kan finde målgrupper i, til at promover både min hjemmeside og min blog. Mange ville nok tro at jeg brugte Facebook som det medie jeg benytter mest. Men Twitter må jeg indrømme, er mit primære medie. Det er gennem Twitter jeg linker til alle blogindlæg og forsøger at forbinde til nye, potentielle kunder. Det gør jeg først og fremmest fordi Twitter er et kortfattet medie, hvor man hurtigt lærer at bruge samtlige 140 tegn på at nå direkte til et budskab, som læserne kan forstå, modsat Facebook hvor jeg ofte har en tendens til at smørre tykt på. Det har vist sig både på papiret og i praksis at være den bedste måde at blive hørt på. I hvert fald i mit tilfælde, og med garanti i rigtige mange andres tilfælde.

Men det er ikke kun når jeg sidder på Twitter, at jeg gør en indsats for at blive set. Når jeg er til større arrangementer har jeg så vidt det er muligt, min branding-tee på, som helt enkelter en t-shirt jeg har fået designet til at vække opsigt og samtidigt promover danielnygaard.dk. På sigt vil jeg også få lavet en t-shirt til at promover min nye blog. Det smarte ved at promover sig selv “offline” på den måde er, at man får en chance for at se potentielle kunder i øjnene og på samme måde give dem en chance for at dig i øjnene. Men ikke mindst kan folk forbinde dig til din hjemmeside eller blog, hvis de i forvejen kender dig. På den måde gør du dig mere synlig i gadebilledet, og gør folk omkring dig opmærksom på det du står for. Men det er uden tvivl sværre at få folk til at besøge fx. din hjemmeside, vha. et link på en t-shirt, end et link på Twitter.

Min pointe er, at der findes rigtig mange måder at brand sig selv på. Men hovedingrediensen er altid at råbe højest de steder hvor man ved at der er grund til det. Det synes jeg rigtig mange glemmer, når de brander sig selv. Det er naturligvis vigtigt at lægge en strategi for, hvordan man vil brand sig selv, men at nå ud til de rigtige personer på det rigtige tidspunkt, på det rigtige medie, eller location, er mindst lige så vigtigt, og er stærkt undervurderet af især mange bloggere.

Skriv et svar