m

Tobias Hyldeborg

Hvis du gerne vil ligge i toppen af Google kræver det hårdt arbejde, medmindre der er minimal konkurrence indenfor din branche/emne. Alle organisationer, bloggere og virksomheder vil ligge nr. ét, men nogen gider ikke bruge alverdens tid på det. I dette indlæg vil jeg komme med tre tips til hvordan du nemt og hurtigt kan forbedre din SEO uden det store arbejde. Disse tips giver “selvfølgelig” ikke lige så meget, som hvis du fik en professionel tekstforfatter til at skrive en masse SEO-tekster, og få en masse indgående links fra nogle sider med god page rank, men hvis du er den type blogger, organisation eller virksomhed som hellere vil bruge kræfter på noget andet, og endnu ikke har brugt disse tips vil det, alt andet lige, give det et hak op i søgeresultaterne.

Få dig en sitemap

Har du endnu ikke en sitemap på din hjemmeside vil jeg mene, at det er på høje tid at få det. En sitemap gør nemmere for Google at indeksere og finde rundt i din side – Dette medvirker til, at Google hurtigere kan indeksere, og dermed vise dine nyeste sider på relevante søgeresultatssider.

Bruger du WordPress kan du med fordel installere plugin’et “Google XML Sitemaps” som gør hele det “hårde” arbejde for dig.

Fix din URL

URL-adressen er den adresse du indtaster for at komme til en specifik hjemmeside, men også et værktøj som Google bruger for at finde ud af hvad den specifikke side på din hjemmeside handler om. Hedder din URL http://www.blog.dk/?p=123 har Google virkelig svært ved at finde ud af hvad siden handler om ud fra din URL – Selvfølgelig går den videre og ser på teksten du har skrevet på siden, men hvis URL’en passer på indholdet er det helt klart et plus. En URL som http://www.tobiash.dk/seo-paa-autopilot er både lækker for dine besøgende, som nemmere kan henvise folk til en specifik side ude i den rigtige verden, hvor det måske kan være svært at huske om blogindlægget var nr. 126 eller 116, men altså også noget som Google rigtigt godt kan lide.

Bruger du WordPress kan du ændre dette automatisk.. Her en guide!

Brug internationale tegn

Som I kan se i URL’en til dette indlæg er den ikke med Å, som i overskriften til indlægget. Dette skyldes at Google ikke er glade for ikke-internationale tegn som fx æ, ø, å i URL’en. Dette “problem” kan nemt løses ved at installere WordPress plugin’et “Transliterado” som automatisk ændrer æ til ae, ø til oe og å til aa.

Hvis du for alvor gerne vil have sat gang i din SEO, skal der selvfølgelig noget arbejde til. Hvis du er blank på dette område, kan du starte med at kigge nærmere på OnPage SEO!

Kender du til flere “ninja”-tricks som ikke kræver den store mængde tid, men alligevel påvirker ens hjemmeside i en positiv retning?

Comments 6 comments

  1. 16. januar, 2012 at 04:23 SEOTEXT

    Hej Tobias,
    Fint lille indlæg.
    Man skal helt sikkert også altid huske at udfylde “title” så det beskriver hvad der er på de forskellige sider. Husk altid at have en unik “title” for hver side på domænet…

    • 16. januar, 2012 at 07:32 Tobias Hyldeborg

      Tak for det. :-)

      Ja, det er selvfølgelig også vigtigt, men bruger man WordPress er det jo som standard på autopilot. ;-)

  2. 18. januar, 2012 at 22:47 Emil Stahl Pedersen

    Den nyeste version af WordPress fixer automatisk æ,ø,å :)

  3. 29. januar, 2012 at 17:58 Kasper

    Det er vel også en fordel at have social bookmarking knapper:)

  4. 3. juni, 2012 at 20:27 Peter

    Glem ikke linkbuilding

    • 3. juni, 2012 at 20:29 Tobias Hyldeborg

      Linkbuilding kræver jo netop arbejde? :-)

      Dette indlæg giver tre tip hvordan du kan booste din SEO uden næsten at løfte en finger. Hvis du læser indlægget ordentligt skriver jeg det også, sammen med at indgående links og gode SEO-tekster selvfølgelig giver mere end disse tre simple tips. :-)

Skriv et svar