Tæller
Vær til stede - Tobias Hyldeborg
m

Tobias Hyldeborg

Hvis du vil brande din egen personlighed online bliver du nødt til at være på de fleste online medier, samt være forholdsvis aktiv på de medier du gerne vil opnå størst succes med. Selvom du ikke behøves at opdatere alle de sociale medier du er repræsenteret på, hver eneste dag, er det en god idé at være der alligevel, og på den måde gøre krav på dit navn/brugernavn.

Selvom du ikke nødvendigvis kan se nogen mening ved at have en bruger på Google+ eller MySpace er det en virkelig god idé at oprette én – Det tager max fem minutter at oprette og lave de “grove” tilpasninger med profilbillede og lidt informationer om dig selv.

Hvis du allerede ved, at du ikke vil bruge Google+ til noget som helst, så husk at sæt Google til at sende dig en mail, når nogen skriver noget til dig, så du kan besvarer denne besked. Selvom du ikke er til stede kan du sagtens være “heldig” at nogen vil i kontakt med dig alligevel, og så skal du stå klar til at svare.. Det hedder jo ikke sociale medier for ingenting.

Men hvorfor skal du gøre krav på dit navn? På grund af Google! Ikke at det giver din blog eller hjemmeside bedre SEO, at du er tilstedeværende på de fleste sociale medier, men derimod er det en god idé, da Google vægter sociale medier rigtigt højt i søgeresultaterne. Når jeg Googler mit eget navn kommer både Twitter, LinkedIn, Facebook, Google+ og Shelfari frem i søgeresultaterne.

Når 70 % (nogle af de sociale medier er repræsenteret flere gange) af alle søgeresultaterne på min Google-søgning er fra sociale medier mener jeg, at du gør du klogt i, at oprette dig på så mange af dem som muligt. Når folk Googler dit navn er for det meste for at finde din blog.. Eller din profil på Facebook, Twitter eller et andet socialt medie – Derfor er det super vigtigt at du er repræsenteret med disse på Google.

Ligesom med din blog “ejer” du indholdet på de sociale medier. Du bestemmer fuldstændig selv hvad der skal stå på din Facebook-profil, hvad der skal stå i din Twitter-bio og hvilke bøger du vil forbindes med på Shelfari – Dette er endnu en god idé for at blive repræsenteret på en masse forskellige sociale medier, da du kan blive udsat for at folk har skrevet knapt så interessante ting om dig på nettet, men bare rolig de resultater kommer først lang tid efter de links til sociale medier som Google viser.. Hvis du altså er repræsenteret.

Jeg kunne sagtens lave en lang liste over sociale netværk jeg mener du burde være repræsenteret på, men jeg mener omvendt også, at der ikke er nogen som helst idé i at være på noget socialt medie man på ingen måde kender til. Hvis jeg skal summere dette indlæg op, og komme med en kort og præcis konklusion må den lyde således; Gør krav på dit navn, og vær tilstede på alle sociale medier som du kender til.

Kommentarer 3 kommentarer

  1. 15. januar, 2012 kl. 13:30 Føns

    Hørt! Jeg er glad for, at når jeg googler mig selv, så står jeg for hele 1. side og langt ind på side 2. Det kan jeg se, at andre unge iværksættere ikke gør. Det kræver minimalt arbejde, så det er sgu bare om at komme i gang.

    Dog forstår jeg ikke helt, at du bruger MySpace som eksempel? Det ser jeg lidt som et dødt medie..

    • 15. januar, 2012 kl. 13:47 Tobias Hyldeborg

      Ja – MySpace er dødt.. Men du har kontrollen over det.

      Jeg har netop Googlet mig selv, og har endnu ikke mødt MySpace, da jeg var kommet til side 10.

      Kan måske give dig ret i, at MySpace er et dårligt eksempel, men tag et social medie som Formspring, som for mange virker til at være til børn eller barnlige sjæle. Det ligger på side nummer to. Hvis du har været udsat for, at folk har skrevet ubehagelige ting om dig på nettet er det jo super, at den “spærrer” for at de mindre fede resultatet kommer op.. Forstår du?

  2. 15. januar, 2012 kl. 14:02 Føns

    Helt sikkert. Vi er fuldstændig enige. Studsede bare over MySpace. Men du har ret, en MySpace profil er ligeså god til at ‘fylde’ som andre profiler.

Skriv et svar