Danske affiliate netværk

Danske affiliate netværk - Partner Ads, Tradedoubler og TradeTracker

Der findes en del forskellige danske affiliate netværk. Både netværk som er danske, men også udenlandske netværk, som tilbyder danske kampagner. Nedenfor vil du kunne se en række af de netværk jeg selv benytter, og anbefaler til folk i mit netværk.

Partner-ads er bestemt min favorit, da de nok er det netværk med flest danske kampagner. De har rigtigt mange små webshops, og typisk er det faktisk dem der betaler bedst. Her bliver du typisk betalt en %-sats af det beløb dine brugere køber for, når de lander på websitet.

Tradedoubler er min favorit til større danske virksomheder, som der er rigtigt mange af, på netop dette netværk. De større danske virksomheder udbetaler sjældent lige så godt som de mindre – det positive er dog, at dine besøgende typisk allerede kender de større annoncører, og det kan derfor være nemmere at få dem til at konvertere.

TradeTracker er et af de nye affiliate netværk jeg er begyndt at bruge. De har flere unikke kampagner, som du ikke finder på Partner-ads eller Tradedoubler, hvorfor de også er et rigtigt godt valg. Generelt vil jeg anbefale, at tilmelde dig så mange netværk som muligt, så du får det bredeste udvalg af kampagner.

Hvad er et dansk affiliate netværk?

Et affiliate netværk er en virksomhed der faciliterer et samarbejde mellem en annoncør (advertiser) og en udgiver (publisher). Dette bindeled vil sørge for, at begge parter overholder samarbejdet, og vil løbende optimere processer og performance for både publishers og advertisers.

Hvis du er blogger eller er ejer af en informationsside, er et affiliate netværk en rigtig god mulighed for at tjene en passiv indkomst på din hjemmeside. Rent praktisk fungerer det ved, at du tilmelder dig et affiliate netværk, og promoverer andre virksomheder gennem banner-annoncer eller almindelige tekstlinks.

Har du svært ved at finde ud af hvilke af de danske affiliate netværk, en bestemt annoncør er aktiv på? Du kan med fordel besøge , hvor du nemt indtaster virksomheden (fx Telmore) og herefter kan se, hvor de er aktive.

Hvorfor vælge et dansk affiliate netværk?

Jeg har personligt bedre erfaringer med at linke videre til danske webshops, fremfor store internationale sites. Der ligger ikke en kæmpe analyse bag dette, men blot personlige erfaringer.

Netop derfor vil jeg også anbefale dig at starte på et af de danske affiliate netværk, fremfor at starte med at henvise folk til Amazon, ASOS og andre store sites.

Forfatter: Tobias Hyldeborg

Jeg arbejder med SEO, webanalyse og online marketing, og skriver langt de fleste indlæg på denne blog. Udover arbejde på bureau, har jeg min egen lille virksomhed som driver denne blog og en række affiliate-hjemmesider.

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 bedømmelser, gennemsnit: 5,00 ud af 5)
Loading...

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. .