4 tips til flere kommentarer på din blog

Har du problemer med at få folk til at kommentere på dine blogindlæg? Mange bloggere (inkl. undertegnede) elsker at få kommentarer på deres blogs, og kan for nogen være den største grund til at de har en blog, hvor de får anderkendelse for deres viden eller en god debat op at køre.

Mange har svært ved opnå disse kommentarer som de egentlig “lever og brænder for” på deres blog, selvom det kan være rigtigt svært findes nogle små tricks som virker rigtigt godt til få folk til at lægge en kommentar, før de smutter videre.

Don’t make them think

Når folk kommenterer på din blog bruger de endnu længere tid på din blog, end de ville hvis de ikke skrev en kommentar. Derfor skal du gøre det let, hurtigt og bekvemt at skrive en kommentar til dit blog-indlæg. På nogle blogs skal man fx oprette en bruger for at få lov til at kommentere – Man skal altså bruge en masse tid bare for at skrive lidt feedback, eller hvad man nu vil til dit blogindlæg. “Jamen så kommer der jo en masse SPAM ind på min blog?” Njaah, det gør der nu ikke – Måske i starten vil du opleve lidt flere SPAM-kommentarer, men dette er hurtigt og nemt at håndtere, så længe du har dine plugins i orden.

Læg op til diskussion og debat

Hvad enten du er provokerende, eller stiller et enkelt og simpelt spørgsmål til sidst i dit indlæg vil det helt klart give en vækst i dine antal af kommentarer hvis du “lokker” til at skrive en kommentar. Måske synes en af dine besøgende, at det var et rigtigt godt indlæg, og vil gerne give dig noget igen; Måske i form af en kommentar? Denne besøgende kan måske ikke finde på hvad han skal skrive i denne kommentar, så hjælp ham! Læs hvordan jeg har brugt dette tip nederst i dette indlæg. ;-)

Vær synlig i kommentarerne

Hvis du ikke selv svarer på dine kommentarer er du sgu også selv lidt udenom det. De fleste der skriver en kommentar kommer med et yderligere spørgsmål, statement eller andet, som du (eller en anden af dine besøgende) kan kommentere videre på. Hvis du svarer på dine besøgendes kommentarer vil de føle, at deres kommentar er blevet værdsat, og kan se at du er glad for at der bliver kommenteret. Hvem gider at bruge tid på noget som ikke giver ét eller andet igen – I dette eksempel kan det, som sagt, være værdsættelse, en god debat eller netværk.

Kommentér på andre blogs

“What goes around, comes around”

Ikke at skrive kommentarer på andres blogs giver, som sådan, ikke færre kommentarer på din blog, men omvendt; Kommenterer du på en masse blogs (og skriver din blog i “hjemmeside-feltet” når du kommenter) er chancen for at de bloggere du kommenterer hos får et øget kendskab til din blog forholdsvis stor. Dette betyder også, at chancen for at vil kommentere på din blog bliver en del større. Selv om dette kan give flere kommentarer på din blog skal du huske på, at du ikke skal kommenter bare for at kommentarer på din egen blog. Hvis du ikke kommer med noget informativt, eller giver én eller anden form for tak til bloggeren fordi du synes hans indhold er fantastisk vil bloggeren nok ikke gide at se nærmere på din side, da man ret nemt kan se hvornår folk kommentere “bare” for at kommentere.

Bonus-tip til flere kommentarer

Hvis du allerede har brugt de ovenstående tips (som forhåbentlig har hjulpet lidt? :-) ), og har fået en enkelt eller to til at kommenter til et indlæg, handler det om at få dem til at komme igen og kommentere yderligere. Dette kan kan gøres ved at installere et plugin som “” som gør det muligt for dine besøgende, at abonnere på nye kommentarer til et indlæg via mail. Når du installeret dette plugin, som i øvrigt er uundværligt på enhver WordPress-blog, kan du næsten være sikker på at du vil få flere kommentarer på din blog.

Det rigtige bonus-tip kommer her; Når du har installeret “Subscribe to Comments” er der meget større sansynlighed for, at dine kommentatorer kommer igen, da de bliver påmindet om nye kommentarer via mail. Tricket her er så, at når du får en kommentar på din blog begynder du at stille yderligere spørgsmål til personen der har kommenteret dit blogindlæg (selvfølgelig om noget der har relevans for emnet), som personen højest sandsynligt vil svare på, og afgive endnu en kommentar – Dette kan udvikle sig til en lille debat, og hurtigt blive til en del kommentarer.. Og det kan vi godt lide, ikke? :-)

Nu kommer vi til det.. Spørgsmålet som jeg vil have alle Jer besøgende til at svare på; Gør du en aktiv indsats for at modtage flere kommentarer på din blog?


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Ingen bedømmelser endnu)
Loading...


Kommentarer

  1. Anonym

    Hmmm, gode tips. Skal prøve og se om jeg kan få flere kommentarer ved hjælp af disse tips. Og må jeg spørge om hvordan du får denne lille box til sidst i indlægget?

    • Tak!

      “Subscribe To Comment” er genialt. Også den anden vej rundt.. Hvor tit kommer du tilbage til en blog, for at kigge om der er skrevet nye kommentarer til det, ellers interessante, indlæg du skrev en kommentar til? :-)

  2. Godt indlæg!

    Og jeg kan bekræfte at Subscribe to comments virker, specielt hvis man får en 2-3 subscribers, og selv skriver en lille spids kommentar, så kan man næsten være sikker på at der kommer gode skarpe kommentarer tilbage!

    Emner der altid får folk op af stolene er ting som Mac elller Windows?, Iphone eller Android? og politik.

  3. Hej Tobias,

    Super indlæg – Selvom det tager tid at “opbygge” et netværk, så er det også vigtigt ikke at få for mange links på en gang. Men har man flere hjemmeside, så kan man jo varier ;)

    MVH
    Aris

Skriv et svar