Guide til implementering af AMP WordPress plugin

AMP WordPress plugin guide

Accelerated Mobile Pages (AMP) er en ny Google-standard, som forbedrer loadhastighed markant, når besøgende finder din side via Google mobile. Med et AMP WordPress plugin kan du både forbedre din loadhastighed og brugervenlighed.

Hvad er Accelerated Mobile Pages?

Teknisk set er AMP en måde at opbygge en hjemmeside, så Google kan vise den hurtigere, i et simplere design. Det er helt klart mest relevant for medier og blogs, men kan også bruges på almindelige informationssider. Det er vigtigt at huske på, at AMP designet stadig er begrænset. Derfor vil jeg aldrig anbefale at implementere det på sider, hvor du gerne vil konvertere til salgs, leads o.lign.

Når du optimerer din WordPress hjemmeside til AMP, vil du, udover bedre loadhastighed og brugervenlighed, også opleve med tiden, at du vil få en naturlig fordel på søgeresultat-siden på Google – du vil altså opnå højere og bedre placeringer, hvis du implementerer AMP WordPress plugin.

Guide til AMP WordPress plugin

Automattic (virksomheden bag WordPress) har udgivet et officielt AMP WordPress plugin, som jeg vil anbefale at du benytter. Plugin’et har ikke nogen indstillinger, men bruges kun til aktiveringen af AMP HTML-koden, så Google godkender siden.

Download plugin eller søg efter “AMP” i dit WordPress kontrolpanel og installer direkte.

Jeg vil anbefale at du samtidig også downloader Yoast SEO og Glue For Yoast SEO & AMP, som arbejder sammen med dit AMP WordPress plugin, og gør det nemmere at designe mere specifikt, hvordan du gerne vil have dine AMP sider til at se ud. Hvis du gerne vil se et standard eksempel på hvordan en AMP side kan se ud, kan du prøve at tilføje “/amp” til et hvilket som helst af mine blogindlæg.

Yoast SEO har udmeldt, at Glue-funktionaliteten snart vil komme til det primære “Yoast SEO”-plugin. Funktionen er ikke allerede med, da de gerne vil lave større opdateringer af plugin’et, fremfor mange små. Dog synes Yoast SEO, at det var så vigtigt at skabe et plugin der sørger for SEO på AMP-sider, at de valgte at lave et sekundært plugin til dette.

Valider AMP sider

For at validere dine AMP sider, altså tjekke om de er kodet korrekt, skal du have en Search Console konto. Med Search Console kan du, udover at validere AMP sider, også se hvilke søgeord du er synlig på, få beskeder direkte fra Google, se om du har nogle 404-sider og mere.

Husk jævnligt at tjekke op på om dine AMP sider valide. Dette kan du også gøre via Search Console, som løbende giver dig information om hvor mange AMP-sider, Google kan finde på dit website. Hvis den lige pludselig styrtdykker, er det højst sandsynligt fordi du har lavet en teknisk ændring, som har stoppet for, at AMP-koden er korrekt.

Valider AMP sider

Loadhastighed effekt

Når du har sat dine AMP sider op, kan du med fordel selv prøve at teste loadhastighed forskellen med et tool som Pingdom. Her kan først prøve at teste den almindelige version, og efterfølgende teste AMP-versionen, hvor du vil kunne se en bemærkelsesværdig ændring.

Andre AMP WordPress plugin

Hvis du af en eller anden årsag ikke vil benytte dig af det officielle plugin, findes der også andre forskellige AMP plugin, som enten gør det samme som det officielle, kan lidt mindre eller måske lidt mere. Jeg har ikke selv prøvet nogen af dem, men er blot stødt på dem, i min research.

Accelerated Mobile Pages til WordPress.com

Har du en blog på WordPress.com, og altså ikke på dit eget domæne, har du også mulighed for at udnytte AMP-funktionaliteten. Med WordPress på eget domæne får du dog nogle flere fordele, når du skal validere hvor mange AMP-sider, som Google finder, via Search Console.


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...


Skriv et svar