Kick-Ass Fra Kælder Til Milliard boganmeldelse

Boganmeldelse af Kickass Fra Kælder Til Milliard af Jesper Buch

“Kickass Fra Kælder Til Milliard” er en Jesper Buch biografi om, hvordan han gik fra kælder-virksomhed til kæmpe succes. Den fortæller hele historien fra opstart og frem til da han solgte Just-Eat. Bogen indeholder desuden også utroligt mange praktiske tips fra Jesper Buch selv.

Jesper Buch er en person jeg er utrolig inspireret af, og derfor havde jeg også glædet mig meget til at hans bog skulle udkomme. Lige før jeg begyndte at læse denne biografi, var jeg blevet færdig med Steve Jobs biografien. Begge personer er nogen jeg ser utroligt meget op til, men hvor på ingen måde formåede at opretholde den inspiration jeg havde, så har Jesper Buch biografien Kick-Ass og Whatever It Fucking Takes attitude med fra start.

Jeg ved ikke om det er fordi Jesper Buch biografien er skrevet som jeg-fortæller, og Steve Jobs biografien er skrevet i 3. person, men igennem hele bogen er jeg super inspireret og fuldstændig opslugt i den fantastiske historie der ligger bag Just-Eat.

Bogen kører i kronologisk rækkefølge, og starter langt tilbage før Just-Eat blev en realitet. Vi får hele historien om hvordan han allerede som ung havde iværksætter-genet som en del af sin personlighed.

Jeg kørte bogen ret hurtigt igennem, og kom på intet tidspunkt til et kapitel jeg synes var halv-kedeligt, eller unødvendigt. Bogen har den perfekte længde, selvom man måske godt kunne fristes til, at sige at man gerne vil have noget mere.. Men på den anden side, skal man også stoppe mens legen er god. :-)

Mange vil nok tro, at man skal være lidt inspireret af Jesper Buch i forvejen for, at skulle gide at købe den. Jeg tror sagtens at folk der ikke kender Jesper Buch og Just-Eat (hvis der er én enkelt) ville synes at denne bog er interessant. Alt det drive og motivation der har været på Just-Eat teamet er simpelthen inspirerende at læse om, og man bliver sgu helt glad af, at læse om hvor stor en passion det har været for hele teamet bag Just-Eat, at viderudvikle, videreudvikle og videreudvikle.

Gennem bogen kommer Jesper Buch med en del forskellige konkrete iværksætter-tips – De er skrevet i en speciel farve, så du nemt lægger mærke til dem. Mange af tipsene er utroligt gode, mens andre af dem “bare” er utroligt inspirerende.

Denne bog er uden tvivl den bedste bog, indenfor alle genrer og typer, jeg har læst. Jeg vil anbefale denne bog til alle personer der mangler et Kick-Ass boost, og altså ikke kun iværksættere der er inspireret af Jesper Buch eller idéen bag Just-Eat.



1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...

Kommentarer

  1. Casper Jensen

    Jeg købte faktisk bogen på baggrund af din anmeldelse – og det skal du have stor tak for!

    Jeg holder uden tvivl med dig – det er den bedste bog, jeg nogensinde har læst. Det at man følger Just-eat fra start til ”slut”, og følger med i Jespers liv, er sindsygt underholdende og inspirerende.

    Jeg har fået et Kick-ass boost – og hvis du, som læser denne kommentar, også vil have et spark i røven – så læs bogen!

  2. Super!:-) Nu glæder jeg mig da til at komme igang med bogen;-)
    Har den liggende, men skal lige være færdig med et par andre bøger først (b.la. Steve Jobs biografi).

    /Kasper

Pingbacks

  1. Hej igen!

Skriv et svar