Bedste trænings app

Træning med den bedste trænings app

Jeg vil finde den bedste trænings app til hjemmetræning, hvorfor jeg er igang med at teste en masse forskellige. Nedenfor kan du klikke dig ind og læse min bedømmelse på en specifik app, eller du kan gå helt ned på siden, og finde en sammenligning over de forskellige apps.

Den bedste trænings app for mig er en app til hjemmetræning, hvor jeg ikke skal bruge for meget ekstra udstyr, ikke skal hoppe alt for meget rundt (ikke smart i en lejlighed), og så skal den også gerne udvikle sig sammen med mig. Efterhånden som jeg bliver bedre til forskellige øvelser, vil jeg gerne udfordres endnu mere, og ikke bare tage samme program om og om igen.

Alle trænings apps er testet i minimum én måned, og har du nogen spørgsmål til dem, eller forslag til nye apps, som jeg bør prøve, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar. Du må også meget gerne dele indlægget, hvis en af dine venner, kollegaer eller andet leder efter en god trænings app!

Bedste trænings app

Lige nu tester jeg Seven.

Runtastic Results anmeldelse

Runtastic Results er en rigtig god trænings app, som har træningsøvelser som du allerede kender. Den udvikler sig hele tiden, alt efter hvilken feedback du kommer med efter træningen. Én af de gode ting ved app’en er, at man i starten af en ny uge, skal vælge om man vil træne 3, 4 eller 5 gange den kommende uge – nogle uger er travlere end andre, og ved at planlægge hvilke dage man skal træne i ugen, er der større chance for at man får det gjort.

Når man går igang med træningen giver den instrukser på hvor mange gentagelser du skal lave af en bestemt øvelse. Det synes jeg meget bedre om, end at der er et bestemt stykke tid på. Det betyder at man har lidt tid til at skifte ved hver øvelse, men stadig får hele træningen med.

Der er mulighed for at varme op, og “køle af” efter en træning, men der er også mulighed for at skippe dette. Det er helt sikkert en god idé at varme op, og køle af, men personligt synes jeg der går alt for lang tid med dette, og kan bedre lide bare at komme igang.

8fit anmeldelse

8fit er en ganske udmærket app, hvor du både kan få træningsprogrammer og madplaner. Jeg brugte ikke madplanen så meget, men der var egentlig nogle ret lækre opskrifter, hvor der automatisk blev talt kalorier for de ingredienser der var i måltidet. Selve træningsprogrammet er ikke 100 % personligt, da man kommer på en allerede fastlagt plan.

Det jeg savner mest ved 8fit er helt klart at programmet ikke er lavet 100 % til mig. Efter en workout skal man fortælle om det var for nemt, tilpas eller for hårdt, og her valgte jeg mange gange “for nemt” eller “for hårdt”, da den ikke var ret god til at finde den rette plan for mig. Herefter kommer man så på en ny plan som er lidt hårdere eller lidt nemmere, alt efter hvad man svarer.

En fed ting ved 8fit, som gør at den skiller sig ret meget ud fra andre trænings apps er, at man kan få muligheden for en one-to-one med en rigtig personlig træner. Her skal du dog købe et års adgang til 79 EUR (587 DKK), og får så adgang til workouts, madplan, kick-off videoopkald med din træner, samt løbende feedback fra træneren. Jeg har ikke prøvet dette, så jeg skal ikke kunne sige hvor godt det fungerer.

Freeletics Bodyweight anmeldelse

Freeletics Bodyweight er en ganske fin app, men når ikke Runtastic Results til sokkeholderne. Jeg savner bl.a. at man planlægger hvor mange gange om ugen man træner, og synes samtidig også at det er irriterende at man minimum kan abonnere i tre måneder – specielt når man bare lige skal teste den.

Der er meget fokus på ens “Feed” hvor man kan følge andre, se deres udvikling, billeder og mere. Det kan sikkert hjælpe nogen med motivationen, men for mig er det bare en feature som jeg aldrig bruger, hvorfor den blot fylder i app’en. En af de gode ting ved app’en er dog at man altid selv kan vælge en træning, se øvelser eller bruge den på løbeturen.

Man kan sagtens nøjes med gratis-versionen, men køber du “Coach” (premium-funktionen) får du adgang til en personlig træner-funktion, hvor den anbefaler hvilke træninger man skal tage, og løbende tilpasser sig en. Det fungere egentlig ganske fint, men personligt kan jeg bedre lide øvelser i Runtastic Results, og så er den også billigere.

Touchfit anmeldelse

Touchfit er egentlig en udmærket trænings app – specielt fordi den er gratis. Når du starter en ny session med app’en, kan du selv bestemme om du vil træne 10, 20, 40 eller 60 minutter, hvilket jeg synes er rigtigt smart, da man dermed også kan nå en hurtig træning, hvis man ikke har så meget tid.

Det første du ser når du åbner app’en, er to forskellige hjul, hvor det ene viser hvor langt tid der er til, at du er udhvilet (og dermed kan træne igen), mens den anden viser din “Velocity”. Efter hver træning får du en række Velocity point, og her handler det selvfølgelig om at holde den så højt som muligt hele tiden, da den vil falde, hvis du ikke har trænet i et stykke tid.

Noget af det irriterende ved app’en er bl.a. at man er tvunget til at varme op og køle af, henholdsvis før og efter den egentlig træning. Vi kan hurtigt blive enige om, at det selvfølgelig er en rigtig god idé, men når jeg træner vil jeg hellere bruge tiden på rent faktisk at træne, og ikke varme op, eller strække ud – det sidste kan man altid gøre i badet.

Trænings app sammenligning

Runtastic ResultsFreeletics BodyweightTouchfit8fit
Udstyr?NejPullup-barElastik båndNej
iPhone
AndroidNej
Pris79 kr. mdn.89 kr. mdn.Gratis78 kr. mdn.


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...

Skriv et svar