Beskyt dine passwords med two factor authentication

two factor authentication password

Det kan være svært at holde styr på alle sine passwords, hvorfor mange vælger at have samme password flere steder. Med two factor authentication får du et ekstra lag beskyttelse på dine passwords.

I en drømmeverden havde vi forskellige password til alle vores tjenester, og kunne huske hvert og ét af dem. Dette er bare ikke realiteten for de fleste. Mange har kun et enkelt, eller nogle få, passwords som virker til alle hjemmesider og tjenester de benytter.

Det betyder, at hvis en hacker får adgang til dit ene password, har han adgang til hele dit “online-liv”. Med two factor authentication får du et ekstra lag ovenpå dit login, hvor du får tilsendt en unik kode til din smartphone, som du skal indtaste – Dette vil gøre hackerens arbejde langt sværere.

Kom i gang med two factor authentication

Jeg bruger selv two factor authentication til alle nedenstående tjenester. Ved iCloud får jeg tilsendt en kode til min smartphone eller iPad, ved Mailchimp og Evernote bruger jeg , og de resterende bruger jeg SMS til. Google Authenticator refresher seks-cifrede koder, som jeg så skal indtaste hver gang jeg logger på fra et nyt sted.

Det er ofte muligt at gemme de kendte steder, hvor du ofte logger på, som din private computer eller arbejdscomputer, men logger du ind på en offentlig computer på et bibliotek, netcafé eller lign., vil du selvfølgelig ikke have den til at huske din two factor authentication, da andre på samme computer dermed ikke får det ekstra lag sikkerhed, hvis de vil have adgang til din konto.

Google’s Authenticator App findes også til Android, og rigtigt mange services, som tilbyder two factor authentication, samarbejder med netop denne App for at få det til at fungere. Det er selvfølgelig ikke super smart, hvis du ikke har din smartphone med dig – Men hvornår har man ikke det nu til dags?

Ulempe ved SMS godkendelse

De fleste steder kan du enten vælge at få engangskoden på SMS eller via en app. Selvom mange vælger SMS-muligheden vil jeg anbefale dig, at bruge en app. Hvis man VIRKELIG gerne vil have adgang til din profil, er det nemlig nemmere at få adgang til dine SMS’er end godkendelsesapp’en du skal bruge.

Google / Google Drive

  1. Klik på dit profilbillede øverst til højre -> My Account -> “Sign-in & security”
  2. Vælg “2-Step Verification” under “Password & sign-in method”.
  3. Indtast dit kodeord, hvis Google spørger om det.
  4. Nu kan du aktivere two factor authentication.
  5. Indtast dit telefonnummer.
  6. Indtast koden du har fået på SMS.
  7. Vælg “Turn on”.

YouTube two factor authentication

Samme fremgangsmåde som Google.

Dropbox

  1. Log ind på .
  2. Klik på dit billede øverst.
  3. Gå til “Indstillinger” -> “Sikkerhed”.
  4. Find afsnittet “Totrinsbekræftelse” og vælg “Aktiver”.
  5. Tryk på “Kom i gang”.
  6. Vælg om du vil have two factor authentication via SMS eller app.
  7. Overvej at tilføje et alternativt telefonnummer, hvis du mister dit nuværende.

iCloud

  1. Log ind for at administrere dit .
  2. Vælg ‘Adgangskode og sikkerhed’.
  3. Øverst finder du muligheden for at aktivere two factor authentication for dit Apple ID og iCloud.

Evernote

  1. Log ind på Evernote.
  2. Gå til “Sikkerhedsoversigt”.
  3. Vælg “Aktiver” under “Totrinsbekræftelse”.
  4. Tryk “Fortsæt” to gange.
  5. Tryk på “Send bekræftelsesmail” og bekræft den.
  6. Indtast dit telefonnummer.
  7. Indtast koden du har fået på SMS.
  8. Vælg evt. et backup telefonnummer.
  9. Vælg iOS, Android eller Blackberry.
  10. Scan koden med Google Authenticator og indtast den første kode.
  11. Gem backup-koder et andet sted end din mobiltelefon (helst på gammeldags papir)
  12. Indtast en af koderne igen.

LinkedIn

  1. Før musen over dit profilbillede øverst til venstre og klik på “Privatliv og indstillinger”.
  2. Klik på “Privatliv”-fanen og scroll ned til “Sikkerhed”.
  3. Klik på “Totrins-verifikation”.
  4. Tryk på “Aktivér”.
  5. Indtast koden du får på SMS.

Facebook

  1. Åbn Facebook og gå til “Account Settings”.
  2. Vælg Security -> Login Approvals -> Edit.
  3. Klik på “Get Started”.
  4. Skriv et navn og vælg “Add Browser”.
  5. Vælg “Android, iPhone or iPod Touch”.
  6. Indtast dit telefonnummer.
  7. Indtast koden du har fået på din telefon.
  8. Vælg “Close”.

Twitter

  1. Tryk på dit profilbillede øverst til venstre og tryk på “Indstillinger”.
  2. Vælg “Sikkerhed og privatliv” og sæt hak ved “Verificer log ind-anmodninger”.
  3. Tryk på “Start”.
  4. Indtast din adgangskode.
  5. Tryk på “Send kode”.
  6. Indtast koden du har fået på SMS.
  7. Tryk på “Hent backup-kode”.

Snapchat

  1. Åbn Snapchat app’en.
  2. Swipe ned, så du kan se “Tilføjede mig”, “Tilføj venner” etc.
  3. Tryk på “Indstillinger” øverst til højre.
  4. Vælg “Login bekræftelse”.
  5. Tryk “Fortsæt”.

Slack

  1. Gå til Account-indstillinger.
  2. Klik på “Two-Factor Authentication” og vælg “Setup Two-Factor Authentication”.
  3. Indtast dit password og vælg “SMS Text Message”.
  4. Vælg Danmark i listen.
  5. Du får nu en 6-cifret kode, som du skal indtaste.
  6. Klik “Verify Code”.
  7. Vælg SMS eller verifikationsapp (resten af guiden forudsætter at du vælger SMS)
  8. Indtast koden du har fået på SMS.
  9. Indtast din adgangskode.
  10. Skriv din gendannelseskode ned – du skal bruge denne, hvis du ikke har adgang til din mobiltelefon.

Mailchimp

  1. Download .
  2. Klik på dit profilnavn og vælg “Account”.
  3. Vælg “Settings” og “Security”.
  4. Find afsnittet med two factor authentication og tryk på “Enable”.
  5. Gå igennem de forskellige steps.
  6. Vælg hvilke konti du vil bruge two factor authentication på.
  7. Vælg om det skal aktiveres for alle brugerroller, eller kun visse typer.
  8. Husk at gemme din backup kode på en anden enhed.

Billede: 


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...


Skriv et svar