Effektivitetssporing på Facebook annoncer

guide til effektivitetssporing på facebook annoncer

Som hjemmesideejer er det essentielt at holde styr på, hvilken trafik der konverterer, og er der tale om trafik du direkte har betalt for, så er konverteringssporing absolut påkrævet. I dette indlæg vil jeg primært fokusere på sporing af annoncetrafik fra Facebook, da det er her de fleste begår fejl.

De to primære pay-per-click-platforme i dag er Google AdWords og Facebook annoncering. Sporingen af trafikken fra førstnævnte opsættes relativt nemt vha. e-handelssporing i Google Analytics, hvorefter sporingen i AdWords blot skal aktiveres.

Der er straks flere der render ind i problemer når det kommer til sporing af trafik fra Facebook, fordi her har folk typisk ikke allerede en sporingskode indsat på deres website. Faktum er dog bare, at effektivitetssporing på Facebook er markant nemmere at sætte op, end e-handelssporing i Google Analytics.

Effektivitetssporing på Facebook annoncer guide

Effektivitetssporing på Facebook er relativt nemt at sætte op, hvis man blot følger en gide som denne. Inde i Facebooks “Annonceadministrationsværktøj” på Facebook.com skal du finde fanen ”Effektivitetssporing” i menuen i venstre side. Her klikker du på den grønne knap ”Opret konversionspixel”.

Herefter skal du blot navngive konverteringen, samt vælge den kategori som konverteringstypen passer bedst til. Er det en webshop hvor du ønsker at spore salg, ja så vælger du naturligvis ”Betalinger”.

Når du så klikker dig videre får du præsenteret en kode, og denne skal du så blot indsætte på den ønskede side hvor konverteringen kan spores. Tager vi igen eksemplet med en webshop, så vil det være på ordrebekræftelsessiden.

For en webshop vil det være oplagt at opsætte sporing på indkøbskurven og ordrebekræftelsen, for at du dermed har to indikatorer der kan vise dig, hvor relevante de personer du har fået ind på din side rent faktisk er. Salg er naturligvis det ultimative mål, men hvis du skal konkludere noget på baggrund af en relativt lille stikprøve, så kan det være fint at tage en parameter mere i spil.

Med denne konverteringssporing kan du måle præcist hvilke annoncer der giver dig salg, og hvilke der blot giver værdiløse besøg. I min egen webshop oplevede jeg fx, at jeg fik ekstremt mange billige klik fra 15-18 årige, hvilket umiddelbart så godt ud i min statistik. Men da jeg dykkede ned i min data og kikkede på hvem der rent faktisk konverterede, så gik det op for mig, at det kun var de 19-22 årige der købte noget i min butik. Klik kan altså være nok så billige, men hvis de besøgende ikke bliver til kunder, så er det jo penge direkte ud af vinduet.

Dette indlæg er skrevet Tobias Ehlig, som til daglig studerer på Handelshøjskolen i Aarhus, imens han driver forskellige iværksætterprojekter. I øjeblikket er fokus på eKondom.dk og , men også .


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...


Kommentarer

  1. Det er en rigtig god ide at sætte op, hvis du arbejder med Facebook annoncer.

    Men brug ALDRIG kun Facebook konverteringssporing. Sammenhold det med dine analytics data og bundlinje, så får du det bedste grundlag at tage beslutninger ud fra :-)

Skriv et svar