Find 404 links med Broken Links Checker

Fjern 404 links

Har du haft en WordPress hjemmeside i flere år, har du med stor sandsynlighed linket til nogle sider, som nu er 404-sider. Disse links vil normalt være ret svære at finde, da du skulle gå igennem hver enkelt indlæg og side, og tjekke hver eneste udgående link, men dette kan klare for dig automatisk.

Du kan sætte plugin’et op til at du modtager en mail hver gang den finder nye links til error 404-sider, hvilket jeg helt klart vil anbefale, da man ellers hurtigt glemmer manuelt at gå ind på plugin’et, og se om der er nogle nye 404 links, man skal reagere på.

Når du har fået besked om lokationen på 404-siden, bør du tjekke om hjemmesiden måske blot har flyttet indholdet, så du kan linke til den nye URL, alternativt kan du finde en anden hjemmeside som også har skrevet om det du linker til. Måske har du i mellemtiden selv skrevet et indlæg om emnet, og så giver det selvfølgelig mest mening at udskifte det ødelagte link med et link til dit eget blogindlæg.

Hvad er et 404 link?

Et 404 link er når du linker ud til fejl-sider fra din egen hjemmeside. I sin tid har der selvfølgelig været indhold på den side, som du har linket til, men efterfølgende kan denne hjemmeside være blevet slettet, indholdet kan være blevet flyttet eller noget helt tredje, som gør, at indholdet ikke længere er tilgængeligt.

Ved at bruge at plugin som kan finde disse 404 links, vil du kunne forbedre dine placeringer i søgeresultaterne, og samtidig give de besøgende på din hjemmeside en bedre oplevelse, ved at du ikke sender dem hen til en fejl-side, som enten er blevet flyttet eller slettet.

Mere teknisk så betyder en “HTTP 404” fejl eller “Not found” fejl, at der ikke er noget tilgængeligt indhold på den URL du sender besøgende over til. Der kan sagtens være noget indhold på 404-siden, så som en liste over de mest populære indlæg, en søgeboks eller links til de forskellige kategorier – men der er altså hverken noget blogindlæg eller side i form af tekst.



1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...

Skriv et svar