Guide – Opsæt dit eget nyhedsbrev

guide opsæt nyhedsbrev

Hvis du vil have dine besøgende til at vende tilbage din blog gentagende gange findes der forskellige muligheder og værktøjer til dette. Én af mulighederne kan være at få dit eget nyhedsbrev, hvor du sender en mail ud til din mailingliste, når der er kommet noget nyt på din blog.

Når vi snakker nyhedsbrev findes der forskellige muligheder for at administrere sådan et. Personligt bruger jeg “bare” et standard-design, som automatisk sender en mail hver søndag med en alle de indlæg jeg har skrevet i den forgangne uge, med et lille udsnit af indlægget, hvor folk så skal ind på selve bloggen, for at læse hele indlægget.

Man kan også vælge at bruge nyhedsbreve på en mere personlig måde, hvor du skriver en personlig besked hver gang du mener der er behov for det og evt. linker til et af dine blogindlæg, som fortjener at komme med i dit nyhedsbrev.

Jeg bruger personlig en service der hedder , som er super brugervenligt. Som sagt bruger jeg et system, hvor den automatisk sender hver uge, hvis der er sket noget nyt her på bloggen. Det er det som MailChimp kalder “RSS-driven campaign” – Og det er netop også det den er, en kampagne der sender et nyhedsbrev ud, hvis der er sket noget nyt på din RSS-feed.

Jeg vil her liste en lille guide til hvordan du får dig dit eget lille nyhedsbrev vha. MailChimp og deres “RSS-driven campaign”. Jeg vil muligvis på et senere tidspunkt lave mit eget personlige nyhedsbrev, og vil i den forbindelse sikkert også lave en guide, men i denne omgang må I “nøjes” med en guide til denne automatiske nyhedsbrevsservice.

  1. Opret dig på .
  2. Opret en mailing-liste. (denne skal du bruge senere i guiden)
    1. Vælg “Lists” i menuen foroven.
    2. Vælg “Set up a new list”.
    3. Udfyld felterne med den relevante information, og tryk “Save”.
  3. Vælg “Campaigns” i menuen foroven.
  4. Vælg “Create campaign” og vælg efterfølgende “RSS-driven campaign”.
  5. Vælg hvilken Feed dit nyhedsbrev skal hente nyheder og blogindlæg fra, samt hvor hyppigt mailen skal sendes ud.
  6. Vælg mailingslisten, som du oprettede tidligere i guiden.
  7. Giv et navn til din kampagne, vælg om du vil tweete hver gang du har skrevet et nyt nyhedsbrev og andre småting.
  8. Vælg et design til dit nyhedsbrev. (jeg vil anbefale “RSS-To-Email”-designs, da de er specielt designet til den kampagne denne guide hjælper dig til at lave).
  9. Nu kan du ændre i dit nyhedsbrev, så det er som du vil have det, du kan evt. også ændre det til dansk sprog i stedet for engelsk.
  10. Du har nu skabt dit eget nyhedsbrev!
10 punkter til denne guide er måske lidt meget, i forhold til hvor lang tid det tager, for det tager virkelig ingen tid, så det er simpelthen bare med at komme igang! ;-)

1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...


Skriv et svar