Hvad er Quality Score?

Hvad er Quality Score i Google AdWords

Quality Score er en score på 1-10, der bliver givet til landingpages, du leder trafik ind på, i din AdWords-kampagne. Man kan hårdt sagt dele scoren op i to, hvor den ene gælder selve landingpagen, og den anden gælder annoncen. Selvom man har en fantastisk landingpage, kan ens Quality Score sagtens være lav, hvis man har lavet en dårlig annonce.

Hvorfor er Quality Score vigtigt?

Jo højere Quality Score (QS) du har, jo lavere klikpris vil du også få. Dette er selvfølgelig belønning nok i sig selv. Men med en høj Quality Score giver du også dine besøgende en bedre oplevelse. En god Quality Score betyder at du har en god landingpage og en annonce der skaber kliks og engagement.

Hvordan udregnes Ad Rank?

Ad Rank er måden Google udregner hvem der skal ligge højest på et givent søgeord. Dit maksimum bud har en indvirkning, men jo højere Quality Score, jo højere Ad Rank. Selvom din konkurrent byder højere end dig, vinder du altså den gode placering fordi du giver brugeren en bedre oplevelse.

Maks. CPC * Quality Score = Ad Rank

Hvordan får man en god Quality Score?

Der er flere forskellige faktorer der spiller ind for om du kan få en god Quality Score (kvalitetsresultat). Hvis du har en landingpage der er , vil den ofte også påvirke Quality Score positivt. Udover landingpagen, er selve annoncen også vigtigt – her er det vigtigt at du bruger de søgeord, som du byder på.

En god landingpage

Den side du leder folk ind til, skal svare på det spørgsmål eller efterspørgsel, som brugeren, der klikker på annoncen, har. Byder du på “lamper” og leder folk ind til en side om lygtepæle, er det højst sandsynligt ikke den slags “lamper”, som brugeren ledte efter, og derfor påvirker det din Quality Score negativt.

En god annonce

Det er vigtigt at bruge de ord, som du byder på, i annoncen. Det gør både chancen for et klik højere, og højst sandsynligt også Quality Score højere. Det er også vigtigt at bruge extensions af forskellige slags, hvis du vil have din Quality Score helt i top – det kan være at vise sitelinks, telefonnummer, bedømmelse eller noget fjerde.

Der findes ikke en opskrift på at skrive den perfekte annonce – du bliver nødt til at teste dig frem. Der er dog heldigvis nogle best practice guidelines man kan følge, så som at bruge sit brandnavn for at skabe troværdighed, inkludere CTA’er der får folk til at klikke og prøve at skille sig ud fra andre konkurrenter.

Loadtid

Sørg for at have en hjemmeside der ikke er for langsom til at loade færdig. Nogle hurtige actions du kan tage for at gøre din hjemmeside hurtigere er, at installere en cache, bruge mindre billeder og holde /extensions til et minimum. Loadtid kan hurtigt blive meget teknisk, men start i det små, og se hvor meget der er behov for.

En god kampagnestruktur

Du kan gøre det hele en hel den nemmere for dig selv, ved at have en ordentlig struktur i dine kampagner. Har du en webshop, der sælger sko, vil en enkelt kampagne med sko, gøre det svært at få et overblik, men ved at have kampagner til brune sko, store sko, fine sko etc. får du et bedre overblik, og husker at bruge ordene “hvide sko” i annoncen, på de annoncer der leder ind til kategorier eller specifikke sko der er hvide.

Hold øje med Quality Score

Hvis du bruger mange penge på hver måned, kan et løft eller fald i din Quality Score have store konsekvenser. Ligesom du bør arbejde med at optimere dine annoncer, tilføje negative keywords og arbejde med nye extensions, bør kvalitetsresultat optimering også være noget du løbende arbejder på, da et fald vil kunne betyde mange penge tabt.

Quality Score video

Ovenfor får du Google’s egne ord for hvad Quality Score er, og hvordan du kan optimere mod den. Som du kan se i videoen er der tre primære parametre: CTR (Click Through Rate), annoncen og din landingpage. For at få et højt kvalitetsresultat, skal du altså lave en god annonce, som folk klikker på og en landingpage der hjælper brugeren.


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...


Skriv et svar