LinkedIn: Værktøjet til at bygge det fede netværk

Morten Vium er redaktør på  og rådgiver i personlig branding og networking med sociale medier.
Du er velkommen til at følge ham på  eller linke med ham på .

Vores netværk er professionelt guld. Uanset om vi skal bruge ny viden, nye ansatte, hjælp til et problem eller nye kunder, så er vores netværk vigtigt. Vi spørger dem til råds, og vi hjælper dem selv, hvis vi kan.

Jo stærkere dit netværk er, jo lettere får du ved at blive klogere, få hjælp, finde job, sælge varer og i det hele taget få succes. Verdens pt. stærkeste værktøj til at hjælpe dig med at bygge dit eget fede netværk hedder LinkedIn.

Hvad er LinkedIn?

LinkedIn er et gammelt og støvet socialt netværk fra 2003 med fokus på vores professionelle relationer. Du sætter din profil op med CV og beskrivelse af dig selv og linker op med tidligere kolleager, samarbejdspartnere, studiekammerater og andre professionelle kontakter.

Lad dig ikke narre. Bag LinkedIn sløve ydre gemmer guldet sig. Det er nemlig ikke i platformen, men i menneskene at værdien ligger. Over 700.000 danskere har en profil på LinkedIn, og det er meget udbredt på direktionsgangene og blandt ledere generelt.

LinkedIn altså er spækket med dygtige mennesker, og langt de fleste er åbne for at få nye professionelle kontakter (det er derfor, de er der…). Det betyder, at du kan få dem med i dit eget fede netværk.

Hvad er et fedt netværk?

Et fedt netværk er en samling af fede personer, som du har kontakt til. Det er dygtige folk, som du kan trække på, og som kan trække på dig.

Et fedt netværk er ikke bare en liste med telefonnumre på vigtige personer i høje stillinger. For at en kontakt skal have værdi, skal det være en person du kender, har arbejdet sammen, har hjulpet med eller på anden måde har et professionelt forhold til. En person som ved, hvad du står for. En person som også ser dig som en værdifuld kontakt.

Jo flere af disse personer du kan få i dit netværk, og jo tættere en relation du kan skabe, jo federe bliver dit netværk.

LinkedIn er et helt genialt værktøj til at bygge disse relationer og derved få et fedt netværk.

Kom godt i gang – Lav en god profil

Din profil på LinkedIn er fundamentet for din netværksindsats. Den skal fortælle folk, hvad du kan, og hvorfor det ville være værdifuldt for folk at have dig i deres netværk.

Jeg har lavet en . Den er primært henvendt til jobsøgende, men principperne er de samme: Det handler om at kommunikere sin person og sine kompetencer så folk vil netværke. Om det er for at få et job eller noget andet spiller ikke den store rolle.

Skab kontakt og relation til folk ved at hjælpe dem

Den absolut bedst måde til at få noget ud af sit netværk er ved at glemme, at man skal have noget ud af sit netværk.

Det er ikke så nemt at forstå, så vi tager den lige igen: Du skal ikke tænke på, hvad du kan få ud af dit netværk. Du skal tænke: Hvordan kan jeg dele min viden? Hvordan kan jeg hjælpe?

Når du tænker sådan, skal du nok få en masse tilbage.

Find de rigtige steder at hjælpe folk

På LinkedIn ligger den sande værdi i grupperne. Alle LinkedIn brugere kan oprette grupper, der fungerer som små debatfora. Det er i disse grupper, du skal hjælpe folk og skabe de relationer, som udvider dit netværk.

Find grupper der matcher din branche og dit fagområde. Her sidder der folk, som kan bruge din hjælp, dine kontakter og din viden. Giv det til dem. Opret diskussioner, svar på folks spørgsmål og del gode links med folk.

To måder at finde de rigtige grupper på:

  1. Brug LinkedIn søgefunktion. Sæt den til Group og søg.
  2. Find personer du gerne vil netværker med og se nederst på deres profiler, hvilke grupper de er medlem af. Disse grupper er nok også relevante for dig.

Brug til at vurdere hvilke grupper, der har højest værdi for dig. Kig fx på aktivitetsniveau og på hvilke brancher og funktioner medlemmerne arbejder med.

Bliv klogere

Mens du deltager, bliver du selv klogere. De andre medlemmer gør også, hvad de kan, for at dele viden og gode råd. Udover at de bliver delt links til spændende artikler giver LinkedIn grupperne rigtig god mulighed for at diskuttere artiklens indhold. En mulighed du ikke finder på fx Twitter.

Høst værdien

Når du hjælper og deler din viden bliver folk opmærksomme på hvad du kan. Du bliver set som en venlig og gavmild person og som en ekspert på dit område (hvis du altså ved, hvad du snakker om).

Pludselig mens du kun tænker på at hjælpe andre kommer der en mail med et fagligt spørgsmål fra en person, som har set dig i en LinkedIn gruppe. Han har tillid til at du kan give ham et godt svar.

Du giver ham et godt svar, og han vil gerne tilføje dig til sit LinkedIn netværk. Du takker ja. Han har 538 kontakter på LinkedIn, og da du accepterer bliver dit navn og din headline (kort beskrivelse af hvad du laver) sendt ud på forsiden af LinkedIn hos alle hans 538 kontakter. Det giver dig fem nye kontakter og igen bliver dit navn eksponeret.

Næste måned kommer der en mail fra en, der gerne vil hyre dig til en opgave. Længere fremme bliver du tilbudt en jobsamtale eller måske en mulighed for at komme med i et iværksætterprojekt?

Tager du netværk seriøst?

Der er ingen garantier. Jeg siger ikke, at du finder jobbet, guldet eller lykken fordi du er på LinkedIn, men det er i hvert fald et super godt værktøj, hvis du har karriereambitioner.

Hvor seriøst tager du netværk? Det kunne være fedt at høre din mening om netværk og LinkedIn. Læg en kommentar og lad os få en god debat.

Hvordan arbejder du med dit netværk? Gør du noget aktivt online for at skabe nye kontakter?


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Ingen bedømmelser endnu)
Loading...


Kommentarer

  1. Jeg er enig i mange af de betragtninger der kommer frem her, og egentlig er jeg lidt ked af den tildens man ser på Linkedin i øjeblikket

    “Netværk søges – connect med mig” . Skal skynde mig at sige jeg selv har brugt det lidt, så hellig er jeg altså ikke.

    Efter min mening skal et netværk plejes og passe. Og man skal både kunne yde og nyde. Jeg har bare lidt svært ved at forholde mig til 500+ kontakter.
    Eneste hjælp disse kan give er da at ens opdateringer kan komme ud til en bredere kreds. Jeg er bl.a connected med nogle HR folk, jeg ikke kender, og en dag sendte jeg en mail til en af dem, hvor jeg spurgte ind til et konkret problem, jeg vurderede vedkommende var den rette til at svare på. Desværre fik jeg aldrig et svar – så forstår jeg ikke at personen til stadighed efterlyser nye til sit netværk, når man ikke kan overkomme det man har.
    Jeg har selv forsøgt at arbejde med mit netværk – deltaget aktivt i diskussioner – startet nye – lavet jobopslag – linket til relevante emner og givet personlig og privat feedback hvor jeg syntes det var på plads. Og heldigvis har andre da også givet mig fede oplevelser.

    Dagens sure opstød fra mig – Keep Smiling

    • Forfatter

      Hej Viggo.

      Jeg er helt enig med dig.

      Jeg kan dog godt forstå at jobsøgende netværker ud til højre og venstre og med hinanden. De er ude efter den ene henvisning, der lige pludselig gør hele forskellen.

      Man skal bare være klar over at det store kvantitative netværk gør at mister fokus på sin kvalitative netværk – de mennesker man rent faktisk har et stærkt forhold til.

      HR-folk som den person du nævner er vel bare ude efter at hustle sig til gratis kontaktinfo på en række kandidater. Han er ikke ude på at netværke, han er ude på at lave en (discount) database.

      Det fede netværk bygger man – lige som du siger – ved at give, dele, pleje og passe sine kontakter.

Skriv et svar