Partner Ads affiliate netværk

Partner Ads affiliate netværk

Partner Ads er et af Danmarks største affiliate netværk, og har rigtigt mange både store og små webshops. Personligt er jeg rigtigt glad for Partner Ads, da de har mange mindre danske webshops, som typisk giver bedre kommisioner. De store brand kan du finde på affiliate netværk som Tradedoubler, AdService og lign.

Typer af kampagner

Du kan finde alle former for kampagner CPC (Cost Per Click), CPL (Cost Per Lead), CPA (Cost Per Action) og CPO (Cost Per Order). Uden at have undersøgt det ordentligt, er min umiddelbare vurdering, at CPO er den mest udbredte type kampagne. Her får du en %-del af den ordre du har hjulpet med at gennemføre hos webshoppen.

For at optjene kommission hos en annoncør, skal du først igennem en godkendelsesproces. Dette gøres for at annoncøren har lidt tid til at se din hjemmeside an, før de vælger om du kan blive godkendt eller ej. Netop derfor er det en rigtig god idé, at få bygget en ordentlig hjemmeside op, inden du begynder at ansøge alverdens annoncører.

Hvis du gerne vil starte med at tjene penge på de annoncører, der allerede fungerer godt for andre, bør du benytte dig af Partner Ads’ “topprogrammer”. Det er ofte brancher, hvor der allerede er høj konkurrence, men ofte er det jo heller ikke for sjov der er høj konkurrence… Der er nemlig mange penge at tjene i visse kategorier.

Du finder kampagner indenfor følgende kategorier:

Bolig, have og interiør

Gør-det-selv og hobby

Bil, MC, cykling og båd

Sport og fitness

Tøj og accessories

Baby, børn og teenager

Computer og elektronik

Telefoni og internet

Musik og film

Mad, drikke og fest

Sundhed og personlig pleje

Outdoor, natur og dyr

Spil og dating

Ferie og oplevelser

Job og personudvikling

Bøger og kunst

Penge og forsikring

Business-to-business

Shopping og gaver

Erotik og sex

Statistik og analyse

Affiliate netværket har en rigtig god statistik og analyse-del, hvor du nemt og hurtigt kan finde relevante tal, og sammenligne over perioder. Er du en seriøs affiliate marketer, er det vigtigt at benytte sig af statistik, da du ellers arbejder i blinde. Kan du fx se, at din side performer rigtigt godt på specielt én af annoncørerne, kan det være en idé, at kontakte affiliate netværket eller annoncøren direkte, og høre om muligheden for et højere cut.

Udbetaling af tilgodehavende

Partner Ads udbetaler penge hver måned, så længe du har optjent 150 kr. Har du tjent mindre end 150 kr., venter de altså med at udbetale til der minimum er dette beløb på din Partner Ads konto. Partner Ads er et af de ældste affiliate netværk i Danmark, og de har, hvad jeg ved, aldrig nogensinde haft udfordringer med at kunne betale sine affiliates.

Med eller uden moms – privatperson eller virksomhed?

Du kan være medlem af Partner Ads uanset om du har CVR nr. eller er privatperson. Det er vigtigt at du ændrer i dine indstillinger, hvis du går fra at være privatperson til virksomhed, eller omvendt. Måden du bliver udbetalt er inkl. moms, hvis du er oprettet som virksomhed, og uden moms, hvis du er oprettet som privatperson.

Dansk affiliate netværk

Der findes mange udenlandske affiliate netværk, som kan virke lidt for store, når man skal starte med at arbejde med affiliate marketing. Partner Ads er et 100 % dansk affiliate netværk, som har rigtigt mange danske annoncører – dog finder du også annoncører som findes på andre markeder som Sverige, Norge, Finland m.m.

Har du nogle spørgsmål om , en bestemt annoncør eller noget teknisk på Partner Ads vil supporten altid være på dansk. Jeg har ikke selv været ret meget i kontakt med affiliate netværket, da de fleste ting giver sig selv, når man først lige er kommet ind i det, men de gange jeg har kontaktet dem, har de altid være super hurtige til at svare.

Hvad koster Partner Ads

Er du affiliate, og vil du gerne tjene penge på dit website ved at henvise til annoncører, koster Partner Ads intet. Er du annoncør, og vil gerne tjene flere penge på din webshop eller lign., vil du skulle give en bid af kagen til Partner Ads. Har du et program, hvor du giver en procentdel af salget til en affiliate, vil nogle ekstra procent altså skulle gå direkte til Partner Ads for at skabe kontakten til dine affiliate, sørge for betaling og mere.

Marketers.dk fordele

Har du en bruger på marketers.dk kan du åbne op for nogle ekstra værdifulde kommisioner på netværket. Der findes såkaldte “elite annoncører” som er rigtigt gode til at være proaktive, og gerne hjælper dig igang med at tjene penge på, at henvise til deres webshop og lign.

Android og iPhone app

Vil du gerne tjekke statistik på farten, kan du med fordel downloade Partner Ads app til din smartphone eller . Her kan du se hvor meget du har tjent over forskellige perioder, hvilke annoncører du tjener mest på, læse nyheder om nye programmer og lign. direkte fra Partner Ads og mere.

Banner eller tekstlinks?

Du kan enten vælge at vise bannere eller lave affiliate links til de annoncørerne du er godkendt til. Personligt er jeg størst fan af, at bruge Google AdSense til banner-annoncering, og så bruge affiliate netværk som Partner Ads, Tradedoubler, AdService osv. til tekst-links. Når du laver en side om et specifikt produkt, og gerne vil henvise en annoncør, er det vigtigt at benytte sig af “direkte affiliatelink til underside”, hvor du kan henvise brugeren direkte til produktsiden, og dermed guide brugeren hen til den mest relevante side, fremfor blot at linke til forsiden.

Hvis du gerne vil benytte dig af bannere fra Partner Ads, vil jeg anbefale dig at prøve deres bannerrotation. Her skal du blot indsætte en kode på din hjemmeside, og der vil herefter vises forskellige annoncører i rotation. På den måde skal du ikke selv bekymre dig om at udskifte annoncører, hvis de på et tidspunkt stopper eller lign. Samtidig vil du også kunne få et indblik i hvilken annoncør der giver bedst. Det kan sagtens være at en lille webshop med høj kommision giver mindre, end en stor webshop med lille kommision, da brugeren er mere vant til at handle hos den store webshop.

Nofollow links

Det anbefales at bruge nofollow på affiliate links. Nofollow betyder at du ikke bringer værdi med over til det udgående link (som et affiliate link jo også er). Rent teknisk fungerer det ved at tilføje “rel=”nofollow” til dit link – eksempel: <a href=”https://www.affiliatelink.dk” rel=”nofollow”>.

Fordele ved Partner Ads

  1. Hurtig oprettelse
  2. Stort udvalg af produktfeeds
  3. Marketers.dk fordele
  4. Flest annoncører
  5. Mange forskellige kategorier
  6. Dybdegående statistikker
  7. Udbetaling til tiden

Ulemper

  1. Uoverskuelig statistik
  2. Gammelt interface

Support

Partner Ads er super gode på support, og du har altid mulighed for at kontakte dem på mail og telefon. Uanset om du er på partner eller annoncør-siden, eller måske slet ikke er oprettet endnu. Det gode ved at benytte et affiliate netværk, og ikke klare affiliate samarbejdet direkte med en virksomhed er, at netværket altid vil det bedste for begge partnere – det er en uafhængig instans.

Opret dig på Partner Ads i dag, eller find dem på , eller .


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (2 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 3,00 ud af 5)
Loading...


Skriv et svar