Read It Later tjenester

Der findes efterhånden mange forskellige Read It Later-tjenester, og jeg har også selv prøvet flere af dem. Jeg har dog selv en personligt favorit, nemlig Apple’s indbyggede “Læseliste”, som er meget simpel, men fungerer fantastisk på tværs af computer, telefon og tablet.

Nedenfor kan du læse om andre Read It Later services, som jeg også har aprøvet, og hvad jeg synes om de forskellige – kender du en god tjeneste, som ikke er nævnt i mit indlæg, må du meget gerne skrive en kommentar om hvorfor du mener netop den tjeneste er så god.

Apple’s Læseliste

Denne Read It Later-tjeneste kræver ikke nogen opsætning, tilpasning eller vedligehold. Den er automatisk indbygget i Safari på din MacBook, iPhone og iPad, hvor hjemmesider kan tilføjes med to klik, og hvor du også hele tiden har nem adgang til de hjemmesider på din liste.

Pocket Read It Later

Det gode ved Pocket er, at den også virker til andre enheder, så som Android. Så foretrækker du Windows fremfor OS X og Android fremfor iOS, vil jeg helt klart anbefale dig at bruge Pocket. Jeg har selv været glad bruger af Pocket, men synes blot at Apple’s egen Læseliste fungerer bedre, da den er mere indbygget i enhederne.

Instapaper

Instapaper har en række funktioner, som Apple’s læseliste ikke har, så som filtrering af sider på sin læseliste. Har man god tid, kan man fx få vist de længste artikler først, har man kun lige fem minutter, kan man filtrere omvendt, og få vist de korte øverst – og meget mere.

ReadKit

ReadKit fungerer både som en Read It Later-tjeneste og en almindelig RSS-læser. Du kan altså samle alt din læsning i én app. Den findes desværre kun som en Mac app, og koster lidt under 100 kr. De fleste andre tjenester er gratis, hvorfor det også er svært at anbefale denne.

Readability

Ligesom de andre services kan Readability også vise links fra læselisten meget let læseligt ved at fjerne andre forstyrrende elementer. En god ting ved denne tjeneste er, at den kan vise de mest populære links først, så du kan læse op på hvad der er mest populært lige nu, og vente med de mere generelle artikler til senere.



1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (1 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...

Skriv et svar