TweetDeck

Jeg har testet TweetDeck lidt af på min Windows computer, men TweetDeck findes også til Mac, Linux, iPhone, iPad og Android.

TweetDeck er en Twitter-klient med utroligt mange features, bl.a. FourSquare, LinkedIn og YouTube implementering.

Klienten er super fed at bruge, netop fordi den har så sindssygt mange funktioner. Én af de ting jeg synes var rigtigt fedt var, at den automatisk komprimerede ens URL med bit.ly, når man skrev et tweet.

Skriver du lidt mere end 140 tegn er der en funktion som kan formindske dit tweet, som faktisk fungerer meget godt, dog tror jeg at den vil være endnu mere effektiv, hvis du tweeter på engelsk.

Med TweetDeck kan du filtrere hashtag, så hvis du ikke gider at se på livetweet fra Talent, er det nemt lige at filtrere #Talent2010. Denne funktion kan samtidig bruges til folk der deler reklamer på Twitter, da de for det meste bruger hashtagget #Ad.

Det lyder selvfølgelig alt sammen meget godt, men der er dog et par ting som gør at jeg ikke har kvittet Echofon for Firefox til fordel for TweetDeck.

TweetDeck viser ikke når der kommer nye tweets, altså medmindre du giver den lov til at komme med pop-ups, hver gang der kommer nyt. Jeg hader pop-ups, så derfor synes jeg det er irriterende, at man på ingen måde kan se om der er kommet nye tweets, medmindre man selvfølgelig åbner programmet.

Hvis I ikke har noget imod pop-ups, vil jeg helt klart anbefale TweetDeck, da den kan alt, og lidt mere til, som du skal bruge i en Twitter-klient!

Hvilken Twitter-klient bruger du? Hvilken funktion synes du bedst om, når du bruger TweetDeck?


1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (Ingen bedømmelser endnu)
Loading...


Kommentarer

  1. Cathrine Kristensen

    Jeg bruger Seesmic både til min smartphone og mine computere og det har jeg hele tiden gjort. Jeg synes det er nemt, overskueligt og har nogle fede features.

      • Cathrine Kristensen

        Ja, det kunne være ret genialt. :-D Jeg mener ikke Seesmic synkronisere, så den holder hvor man “slap”, men jeg kan godt lide at jeg både kunne få det til iPod touch, Android og til PC’en. Derudover komprimerer den ens URL med bit.ly, når man skriver et tweet, ligesom med TweetDeck. Og ja, jeg er bare blevet vant til det nu og jeg kan rigtig godt lide måden det er bygget op på – så det er klart min fortrukne klient. Men det er jo en smagssag!

Pingbacks

  1. Twhirl

Skriv et svar