Nem guide til oprettelse af rabatkoder i WooCommerce

WooCommerce rabatkoder

Har du en WooCommerce shop, eller hjælper du en kunde med deres webshop, som gerne vil have lavet nogle rabatkoder i WooCommerce, som de kan bruge i deres markedsføring, kan du med denne guide nemt og hurtigt få oprettet én eller flere coupons.

Rent faktisk behøves du ikke at installere yderligere plugins, bruge et bestemt tema eller andet – Funktionaliteten med rabatkoder i er nemlig indbygget, og er faktisk utrolig nem at benytte sig af, når man først lige har fundet ud af hvor man skal klikke sig hen.

Rabatkoder i WooCommerce kan både bruges til hvis du vil sælge gavekort, eller hvis du vil promovere din shop med et godt tilbud. Det er muligt at lave meget simple rabatkoder, men også mere avancerede, så du både kan tilbyde rabat på bestemte produkter eller hele summen der er i indkøbskurven.

Sådan opretter du rabatkoder i WooCommerce

  1. Gå til WooCommerce -> Kuponer
  2. Tryk på ‘Tilføj kupon’
  3. I feltet hvor der står ‘Kuponkode’ skriver du hvad selve rabatkoden skal kaldes – ’20PROCENT’, ‘BLACKFRIDAY’, ‘FØDSELSDAG’ eller lign. Nedenunder kan du tilføje en beskrivelse, hvilket kan være smart hvis du tænker at lave mange rabatkoder i WooCommerce, da du kan se beskrivelsen af rabatkoden i oversigten ved ‘Kuponer’.
  4. Ved rabat-type kan du vælge mellem fire forskellige valgmuligheder
    1. Kurv rabat – Her kan du bestemme et kontant beløb man kan spare på den samlede pris, af de produkter der er i indkøbskurven.
    2. Indkøbskurv % rabat – Her kan du bestemme en procent-del man kan spare på den samlede pris, af de produkter der i indkøbskurven.
    3. Produktrabat – Her kan du bestemme et kontant beløb man kan spare, på et bestemt produkt du har til salg.
    4. Produkt % rabat – Her kan du bestemme en procent-del man kan spare ,på et bestemt produkt du har til salg.
  5. Tryk på ‘Udgiv’, og du har nu styr på basis rabatkoder i WooCommerce!

Foretrækker du at se en ?

Avancerede rabatkode funktioner

Tillad fri fragt – Her kan du vælge at brugeren kan få fri fragt med rabatkoden. Du kan eksempelvis også lave rabatkoder i WooCommerce som “kun” giver fri fragt og ikke besparelse på indkøbskurven eller et bestemt produkt.

Kupon udløbs dato – Hvis du ikke sætter en dato i dette felt, vil din rabatkode fungere indtil du manuelt sletter den. Er din rabatkode en del af en kampagne I kører, vil det være en god idé at sætte en udløbsdato – Også for at sikre sig at det ikke “løber løbsk”.

Minimumsordrebeløb – Hvis du vil sikre dig at kunden køber for et bestemt beløb før rabatkoden er gyldig, kan beløbet indtastet her. Har du produkter der koster under 100 kr., og samtidig en rabatkode der giver 100 kr. i rabat, kan det eksempelvis være en god idé at sætte et minimumsordrebeløb.

Maximum spend (Maksimumsordrebeløb) – Denne funktion er stik modsat ‘Minimumsordrebeløb’. Hvis du gerne vil sætte et max for hvor dyrt et produkt eller beløbet i indkøbskurven må være, før en rabatkode med % gælder, kan du indtaste det her.

Kun individuelt brug – Hvis du vil være sikker på, at rabatkoden ikke skal kunne bruges sammen med flere kuponer, bør du sætte sætte et flueben i denne boks. Det er selvfølgelig helt op til hver især, om man ønsker at bruge denne funktion, men mange webshops bruger denne funktion, hvis det er en “offentlig rabatkode”, som bliver brugt i markedsføringen, så man ikke lige pludselig kan mixe alverdens rabatkoder i WooCommerce sammen.

Udeluk salgsprodukter – Denne funktion gør, at du kan lave en rabatkode der gælder produkter der ikke er til salg.

Produkter – Skal din rabatkode kun kunne bruges på nogle bestemte produkter? Søg efter produkterne og vælg dem.

Ekskluder produkter – Hvis du har nogen bestemte produkter, som du ikke ønsker rabatkoden skal fungere til, kan du indtaste produkterne her.

Produktkategorier – Skal rabatkoden kun gælde for en bestemt produktkategori kan du indtaste den her. Har du en webshop med tøj, og vil gerne have ryddet ud i sokkerne, kan du eksempelvis lave en fordelagtig rabatkode, og sætte den til kun at fungere på sokker.

Ekskluder kategorier – Har I nogen produktkategorier I ikke er interesseret i at have rabat på, kan det vælges her.

E-mail restriktioner – Hvis rabatkoden kun skal gælde en bestemt person (personen e-mail) kan det vælges her. Hvis man har lavet en rabatkode til én person, som man ikke er interesseret i at kunne fungere til alle mulige andre, vil denne funktion være smart.

Brugs antal pr kupon – Det kan hurtigt løbe løbsk hvis man har en god rabatkode på sin webshop, men med denne funktion kan du sætte et max for hvor mange gange rabatkoden kan benyttes – Er det et gavekort skal denne selvfølgelig sættes til ‘1’.

Begræns brug til X produkter – Har du lavet en rabatkode der gælder til indkøbskurven, kan du med denne funktion vælge at der max må være et bestemt antal produkter i kurven, før den fungerer – Denne funktion er mest lavet til % rabat på kurven.

Brugsgrænse per bruger – Hvis du rabatkoden må bruges af den samme bruger flere gange, lader du bare feltet stå tomt, men hvis du gerne vil sætte et max for hvor mange gange en enkelt bruger kan benytte koden, sætter du antallet ind i denne boks.

Hvis du har flere spørgsmål til rabatkoder i WooCommerce er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder, og så vil jeg hjælpe så hurtigt som muligt. Har du derimod mere generelle spørgsmål til WooCommerce vil jeg anbefale dig at læse ‘‘. Har du fået styr på rabatkoder efter du har læst dette indlæg, må du meget gerne dele indlægget, så webshop-ejere i dit netværk også kan komme igang med det!

Billede af 



1 stjerne2 stjerner3 stjerner4 stjerner5 stjerner (3 bedømmelser // Samlet bedømmelse er 5,00 ud af 5)
Loading...

Kommentarer

  1. Lisbeth

    Hej Tobis
    Tak for en virkelig anvendelig guide:-) Har et spørgsmål. Vi har to sprog i vores shop. Jeg har tastet EUR 67 ind i Minimum spend (svarende til DKK 500) Jeg kan se, at shoppen i DKK tror at det er DKK 67 der er min. på den danske side. Jeg har ikke umiddelbart mulighed for at ændre sprog under Cupon. Kender du en mulighed for at løse dette? På forhånd tak.
    Mvh Lisbeth

  2. Hej. Tak for god guide.
    Jeg kan ikke få boksen “Begræns brug til X produkter” frem. Og har brug for at rabatkoden kun virker ved min. bestilling på 10 produkter i kurven.
    Håber du/I kan hjælpe:)
    mvh H

  3. Chris

    Super guide! Ved du om man kan få et plugin så kunderne/medlemmerne kan opspare en “bonus” på deres login som de kan fratrække næste køb? Har googlet og googlet, men kan ikke finde noget 😊

Skriv et svar